Først og størst af alt så er jeg et menneske. Som elsker og næres ved at connecte. I hjertet. Til naturen. På bare tæer, i dansen og i mødet mellem mennesker. Jeg er kvinde, moder og jordemoder. Familiementor og snegl. Jeg hylder langsomhed. Stilhed til at lytte indad. Nærvær. Og så øver jeg mig dagligt. I at være menneske. I at være mig. I at være. Jeg glædes ved farver, former og finurlighed. At dykke ind i skoven, dyppe mig i vinterens hav, svømme ind i musikken og lade mine fødder og mit hjerte føre mig. Ud i livet. Ud i verden. Jeg hylder det skøre og skæve. Skoven og bålets flammer. Og glædes ved umiddelbarhed, blomsters udspring og ved at dele og inspirere -fra hjertet. Og vupti sådan er denne blog født: Ud af mit hjerte. For netop således kan en fødsel også foregå.