Det er en forunderlig tid, vi er midt i. Centreret om corona -eller måske ikke? Hvordan er det mon hjemme hos jer? Er der kaos, ro, omstillingsparathed, frustrationer eller noget helt andet? På den ene side fylder corona alt, på den anden side fylder det næsten intet hjemme hos os. Og alligevel aktiverer corona en række tanker og følelser hos mig. Jeg mærker en bangehed ift at vores folketing har stemt for, at vi borgere potentielt kan ende i en tvangs-vaccinations situation. Det aktiverer en frygt for at miste min autonomi. Min egenbestemmelse over min krop og hvad der kommer ind i den. Jeg mærker også en bekymring over, hvordan verdens regeringer mon vil reagere ift de, der er på flugt og i forhold til fattige lande hvor corona vil ramme på en helt anden måde end i vesten. Så jeg mærker en bekymring for at miste fodfæste som privatperson i eget liv og som menneskehed. Der under ligger en flod af følelser og oplevelser omkring "ingen skal bestemme over mig". Så interessant at dykke ned i. Fra et nysgerrigt perspektiv. Det er følelser. Og alle følelser er velkommen. De har et budskab. En klogskab.

Samtidig ser jeg corona som en gave. Både i mit personlige liv og i verden. Personligt betyder corona pt at begge mine børn er hjemme. Det er længe siden vi 3 har været samlet omkring aftensmadsbordet på en hverdag. Det er skønt atter at dele og være om hinanden -og skønt at min ældste datter er hjemme til at nusse om os andre, som er syge ;-) Begge piger går i online hjemmeskole organiseret af deres skoler. Hjemme har vi lavet dagsskemaer for os alle som hænger på køkkenvæggen. Der er indlagt fælles frokost, te-pause og gåture. Og alle slutter dagen af med en aftenmeditation. Vi har lavet en fælles ønskeliste for corona-perioden. Der er pt punkter som: Spille spil, pudse vinduer, lave yoga, give hinanden massage, læse højt mm. Spændende bliver det at opleve, hvordan det bliver for os at være så tæt op ad hinanden i flere uger. Personligt er jeg en med stort behov for alenetid. Dét kan blive en udfordring de næste uger. Så snart jeg er rask, skal jeg tilbage på arbejde og stå skulder ved skulder med mine skønne jordemoderkollegaer, og så genoptager jeg min daglige routine med at bruge en time på at komme på arbejde: 45 min gang og 15 min grounding i rådhusparken forud for dagens arbejdsprogram. En gave til min dag og mit behov for alenetid. Så ja, coronatiderne har skabt ændringer i vores hverdag. Som betyder samvær,  omstilling, nye rutiner. I vores hjem mærker vi ikke til den frygt og de store bekymringer, som beskrives i div medier. Vi trækker vejret og er. Sammen.

At corona har vendt op og ned på hverdagen i Danmark -herunder vores egen hverdag- ser jeg som en gave udi at blive endnu mere opmærksom på mine og vores lille families vaner og prioriteringer. Hvordan plejer vi at gøre? Hvad ønsker vi at holde fast i? Er 'plejer' ud af vane eller lyst/behov? Pigernes hverdag kommer ned i et gear, hvor der er ro og rum til at de mærker deres egen behov på en anden måde end vanligt. Se det er også en gave. Og en vigtig læring. Om lidt når jeg er på arbejde, så er det pigerne som har absolut mest tid hjemme. Så får de en større del af hverdagens gøremål over på deres tallerken -igen vigtig læring. Og oplevelse af at nære vores familiefællesskab.

I et større perspektiv ser jeg corona som en gave i forhold til de mange mennesker i verden som lige nu har fokus på deres immunsystem. På vigtigheden af at nære og passe på sig selv. Det er nu lidt trist (læs; utroligt), at der skal en pandemi til at ryste folk vågne på det punkt. Meeeen jeg vælger at fokusere på gaven i at så mange nu fokuserer på sundhed. Og jeg håber, at dette pandemi-wake-up-call vil vare ved hos mange mange mennesker, som der igennem vil nærer sig selv gennem kost, væske, motion, afstresning, sjov og ballade og masser af søvn. Personligt har jeg ikke ændret noget under disse corona-tider immunsystems-mæssigt. Jeg øver mig generelt i at passe godt på mig selv og mine piger. Året rundt.

Og så er der endnu en gave som rører mig dybt: Sammenholdet, omsorgen, at se familier i hobetal ude i naturen. Smilende og vinkende til hinanden. Facebook vrimler med billig aftensmads-catering, tilbud om hjælp til indkøb, gratis online yoga, online stuekoncerter mmm. I Italien synges der fra altanerne. I Viby gives der rengøringsråd fra altan til altan. I vores lokale Føtex er der både venlige skilte, venligt personale og rolige og smilende kunder, som tager hensyn til hinanden og hilser med smil og vink. I love it. Når tempoet sættes ned, folk hilser og tager hensyn til hinanden, så bliver jeg rørt og glad. Og ja, der var nogle som blev så bange, at de suste ud og hamstrede. Jeg tænker, der nu er faldet ro på dem også. Og at de har reflekteret over egen forskrækkelse og handling. Jeg er vild med kreativiteten, omsorgen, respekten og tænken ud af boksen som pibler frem fra små og større virksomheder, fra skoler, privatpersoner mm. Det er smukt. Og inspirerende. Og klæder vores samfund og menneskelige race. Og selv miljøet må juble i disse dage. Der er sandelig tiltrængte gaver i den corona. Vel vidende at det er en udfordrende tid for mange, så er der samtidig så mange måder, vi kan løfte og støtte hinanden på. På kryds og tværs. Sammen. Og det er sku så smukt og berigende. Nogle gange skal der voldsomhed til at ryste folket vågent. Til at ryste folket sammen. Sådan er det. Der ér mange gaver i den corona. Og opvågnen er én af de helt store gaver!